Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderShoppingÅbningstiderGavekortTopbutikkerNNHH ForretningerFagregisterKontakt Håndværk & HandelAktiviteterBegivenhederTurist & SeværdighederSport & MotionKultur & MusikFritid & HobbyLokalhistorisk ArkivForeningerSamfundVelkomstambassadørBosætningInstitutionerOm Nr. Nebelborgerforeningen nr nebelBlåbjerg UdviklingsrådNørre Nebel Håndværk og HandelSamarbejdspartnereFagregisterKontaktGavekort
Nr. Nebel
Foto:

Fyldte parkeringspladser kendetegner Nr Nebel, også om søndagen

Turisterne elsker det og kommer igen år efter år

De lokale borgere i Nr Nebel bakker op om byen som turist og handelsby, og her om sommeren er det også fyldte parkeringspladser der kendetegner byen, -  også om søndagen hvor de fleste butikker holder åbent. Super Brugsen har udvidet deres parkeringsplads i forsommeren, det bliver også udnyttet og som det kan ses på billedet fra søndag ved middagstid, så er der brug for pladserne.

Bente Møller fra JA sko siger det på en konstruktiv måde ”Vi holder åben om søndagen, det kan jo ikke nytte noget, at vi får en masse folk hertil og vi så holder lukket.

 

Bente Møller der har travlt i butikken tager sig dog tid til at snakke med kunderne. Bo Serholdt (foto med ryggen til) der kommer fra Solrød Strand nyder at de har åbent om søndagen. ”Vi holder ferie i Vejres hvert år og vi har noget familie i Esbjerg som vi tager ned og besøger. Det er lidt praktisk, men vi nyder det.” Det varer ikke længe før Bente slår over i tysk, det er stamkunder som spørger efter hunden og glæden er stor da de udenfor ser hunden Miki

Udenfor er Bentes hund (schæferen Miki) også et trækplaster, den taler også med kundernes hunde og her på foto er det Kenneth med hunden Molly. De kommer fra Svendborg og holder ferie ved Houstrup. ”Min hustru er inde og handle og så er jeg blevet hundepasser imens. Det er hyggeligt at der er en rolig hund at tale med”, siger Kenneth som nyder ferien her i området.

Huset Pauli hvor indehaveren Signe Bruun Nielsen fortæller, at det nu er på 11. år vi er her.  Vores kollektioner er i børnetøj, det er især mærkevarerne Viller Valla og Tumble`n Dry der er efterspørgsel på. Turisterne efterspørger dette og det er dejligt at kunne præsentere det for dem. Vi har helt fra for tidlig fødte børn til 13 – 14 år, men også dametøj er en del af vort sortiment i str. 34 – 46 i danske mærker. Jeg har en del at se til sådan en søndag og det er rart at vi kan imødekomme de mange turister, også om søndagen.

Nr Nebel er en kendt handelsby ud over det ganske Europa, også en søndag om sommeren

Nørre Nebel holder åbent om søndagen i de fleste butikker hele sommeren Kl. 10 – 14

Nogle dagligvarebutikker dog lidt længere

søndag 16 jul 2017 - Bjarne Buhl
Vist: 791 gange