Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderShoppingÅbningstiderGavekortTopbutikkerNNHH ForretningerFagregisterKontakt Håndværk & HandelAktiviteterBegivenhederTurist & SeværdighederSport & MotionKultur & MusikFritid & HobbyLokalhistorisk ArkivForeningerSamfundVelkomstambassadørBosætningInstitutionerOm Nr. Nebelborgerforeningen nr nebelBlåbjerg UdviklingsrådNørre Nebel Håndværk og HandelSamarbejdspartnereFagregisterKontaktGavekort
Nr. Nebel
Foto:

En underholdende aften med politik

Det var selveste chefen for kommunen, Kommunaldirektør Mogens Petersen

Det viste sig at et arrangement afholdt hos Lindvig Ferie-Og Kursuscenter ApS i Lønne i onsdags, skulle blive anderledes end de andre politiske arrangementer der har været afholdt.

Per Sønderby, der er daglig leder og medejer at stedet, indledte i sin velkomst med at stille nogle vej- eller vildledende spørgsmål til politikkerne igennem ordstyreren, der ikke var hr. Hvem som helst

Det var selveste chefen for kommunen, Kommunaldirektør Mogens Petersen. Valget på ham viste sig at være det helt rigtige da han har en ”vis respekt”. Men denne aften kunne han på en god og til tider humoristisk måde styre hele byrådet, eller rette kandidater til byrådet, for det er de jo alle selv om de fleste sidder der i forvejen.

Med brug af en klokke, som han havde fået Per Sønderby til at passe, gik aftenen med at når klokken ringede skulle politikkerne stoppe, - og det fik han dem til selv om flere politiker selvfølgelig, dog uden held, prøvede at fortsætte.

Fra salen hvor der var mødt ca. 7o personer op var der også spørgsmål. Preben Olesen havde spørgsmål om bl.a. udviklingsrådene. Skal der tilføres flere penge lokalt og hvem skal i givet fald tage ansvar for disse?  Dette blev heftig debatteret.

En anden spørger, Birger Filskov, spurgte panelet til åbningstider i Nr. Nebel og hertil kunne Borgmester Erik Buhl oplyste at han havde fået brev om at det ikke kunne imødekommes fra ministeren, men at de ville prøve en anden vej.

Karsten spurgte om gyldne håndtryk. Til dette var der en klar holdning og strategi, at det var ikke det man ville bruge og der blev forklaret om de forskellige ansættelsesmuligheder.

Rådhuset i Nr. Nebel blev naturligvis vendt, og det ville politikerne gerne se på. Nogen ville ikke eje et rådhus, mens andre godt mente at man kunne gøre noget. Det er jo i private hænder og så er det svært. Niels Christiansen mente godt man kunne udstykke og derved afhjælpe ”den mørke plet” i Nr. Nebel

Og selvfølgelig blev der en god debat om skolestrukturen, og her havde partierne ikke de store ændringer i forhold til hvad der var debatteret og meldt ud fra begyndelsen af valgkampen. Et nu siddende flertal ville ændre den nuværende struktur på skole og dagpasningsordning og nogle andre partier ønskede at beholde den nuværende struktur.

Turismen var også på dagsorden og vi var jo netop på et af stederne. Per Sønderby startede med at beklage at der ikke var lys udenfor, men som han udtrykte det: ” ja Niels mener at vi skal kunne se stjernerne” så derfor er der ingen lys. Så var stemningen ligesom lagt med smil.

Niels Christiansen mente at vi skal tænke os om når vi siger turisme, vi skal passe på vor natur. For ligesom at gøre det hele mere levende blev der mulighed for at stemme med et kort op til flere gange under hele debatten. Som man kan se på fotoet var der nogen der både stemte ja og nej og det var ikke altid ”De radikale”.

Det var for 50 kr. god underholdning selv om det var mere alvorligt end her gengivet, men hvis Kommunaldirektøren og Lindvig Ferie-Og Kursuscenter igen afholder et sådant arrangement i forbindelse med valg så kan det blive et tilløbsstykke, og det var det jo også i forvejen i forhold til de arrangementer hvor politikerne der sidder helt alene uden kunder.

fredag 17 nov 2017 - Bjarne Buhl
Vist: 567 gange