Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderShoppingÅbningstiderGavekortTopbutikkerFagregisterKontakt Håndværk & HandelAktiviteterBegivenhederTurist & SeværdighederSport & MotionKultur & MusikFritid & HobbyLokalhistorisk ArkivForeningerSamfundVelkomstambassadørBosætningInstitutionerOm Nr. NebelNørre Nebel SogneforeningBlåbjerg UdviklingsrådNørre Nebel Håndværk og HandelSamarbejdspartnereFagregisterKontakt
Blåbjerg
Foto:

Udviklingsrådet gik området efter i sømmene

Blåbjerg Udviklingsråd vil gerne være med og være fremme i skoene

Blåbjerg Udviklingsråd vil gerne være med og være fremme i skoene. Vi følger meget med i hvad der sker i alle vore byer, og de bedste ambassadører er dem der bor i de enkelte områder.

Bjarne Fly og Thomas Jeep havde inviteret udviklingsrådet til at fortælle om vores område, hvilket vi straks ”takkede JA” til. Vi ville dog ikke sidde og kede os i et møde, men valgte at vi kørte rundt i hele Blåbjerg Udviklingsråds område (det gamle Blåbjerg kommune), så kunne de meget imødekommende gæster ved selvsyn se hvor mange ting der sker og hvor ”skoen” trykker.

Ruten begyndte på parkeringspladsen i Stausø og gik til Henne, hvor der er ønske om at få en bedre frakørsel fra Strandvejen til Blåbjerg, da trafikken der er meget ”bøvlet” og der sker nogle ulykker, især som sommeren.

Videre gik turen til Henne St. hvor der blev set på det flotte anlæg der er lavet af frivillige, fortalte Eigil Lauritsen.

Herefter gik turen til Outrup, hvor flere problemstillinger blev belyst af Agnethe Nielsen. Det var lige fra det gamle mejeri til fortove bl.a. ved skolevejen. Turen gik også ned til den flotte nye bro der er lavet ved anlægget og fremvisning af parken i byen.

Frits Anneberg, der repræsenterede Lunde, viste også de mange fremtidsmuligheder der er i denne by. Et ønske er stien til landsbyen Kvong. Videre gik det med gode fortællinger om bl.a. det nu nedlagte mejeri og om hvad der er af fremtidsplaner for området.

Også i Lydum blev der fortalt om de mange gode tiltag der er blevet lavet, det var Herman Høj Kristiansen der fremlagde problemstillinger. Han fortalte også om de mange gode resultater de har, bl.a. ved den gamle mølle. Her blev fremhævet et samarbejde med nogle spejdere, der kommer på besøg fra Tyskland.

Generelt var der en drøftelse omkring busdrift til nabokommunen og de problemer der er på dette område. Folk der ikke kan komme til og fra arbejde eller skole, for slet ikke at tale om problemerne for Nymindegab.

Problemet er at det er to forskellige regioner, Midtjylland og Syddanmark, så det er ikke let at komme igennem med noget der.

Turen blev afsluttet med en rundtur i Nr. Nebel, hvor Bjarne Buhl fortalte om de nye træer i byen. Videre gik det til kulturhuset, hvor det igen blev påpeget at vi ville være meget kede af at skulle stå med endnu en tom bygning. Vi har da lært - eller politikkerne må da have lært af det gamle rådhus der bare står og forfalder. Det var også en tidligere kommunal ejendom, og sådanne bygninger ønsker vi ikke flere af. Vi blev orienteret om, at der kommer en borgerinddragelse af hvad der skal ske med Kulturhuset.

Der blev kort fortalt om de udviklingsplaner der er i Nr. Nebel og at bl.a. skinnecykler har fået nogle penge til at lave endestationerne pænere.

Tidligere udarbejdede trafikplaner for vort område er sendt til kommunen, og når der er penge til det vil disse blive taget op. Det handler bl.a. om cykelstien til Blåbjerg fra Nr. Nebel, men heller ikke alle de andre trafikplaner og ønsker er gået i glemmebogen.

Det var en rigtig god tur, sagde Thomas Jeep, og begge var meget glade for at det var repræsentanter for alle ildsjælene for området, der viste os rundt.

Om ikke så mange dage vil udviklingsrådet arbejde videre med udviklingsplan for hele Blåbjerg. Vi er de første i Varde kommune der er ved at lave udviklingsplaner for et helt område. Vi har afholdt det første workshop med borgerne i vort område i Lydum, men skal nu til at afholde workshop 2 i Nr. Nebel hvor vi håber på at der kommer rigtig mange og man har mulighed for at koble sig på endnu og man skal bare komme som den man er og have en masse gode tanker om udvikling i og omkring hele Blåbjerg.

Det afholdes tirsdag den 7. november i Nr. Nebel kulturhus kl. 18 – kl. 21 tilmeldingsfristen er mandag den 30. oktober til Marie Feddersen på mail mafe@varde.dk

 

Når vi er færdig med det arbejde bliver hele udviklingsplanen fremlagt torsdag den 11. januar kl. 19-21 på Outrup Skole.

Det viser at vi forsøger at få en god og konstruktiv udvikling af Blåbjerg og at det er borgerne selv der vil det og vi har et godt samarbejde med de ansatte i kommunen.

Vi siger tak til lokalsamfundskonsulent Lisbet Linding, Direktør for Plan, Kultur og Teknik Thomas Jaap og Driftschef Bjarne Fyl at de viser deres gode vilje

Det var en god eftermiddag for alle

torsdag 26 okt 2017 - Bjarne Buhl