Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderShoppingÅbningstiderGavekortTopbutikkerNNHH ForretningerFagregisterKontakt Håndværk & HandelAktiviteterBegivenhederTurist & SeværdighederSport & MotionKultur & MusikFritid & HobbyLokalhistorisk ArkivForeningerSamfundVelkomstambassadørBosætningInstitutionerOm Nr. NebelNørre Nebel SogneforeningBlåbjerg UdviklingsrådNørre Nebel Håndværk og HandelSamarbejdspartnereFagregisterKontakt
Ruban
Foto:

Tør politikerne slippe pengene til lokalsamfundene?

FOLKEMØDET 2018: Flere af landets kommuner har sluppet taget om en del af udviklingsmidlerne og lagt dem direkte ud i lokalsamfundene.

I lokalsamfundene rækker pengene længere og engagementet blive større, når borgerne selv bestemmer, hvad midlerne bruges til. Men virker det? Haderslev og Odsherred deler deres erfaringer i Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018.

Haderslev Kommune har arbejdet med borgerbudgettering siden 2016, hvor byrådet første gang besluttede at lægge pengene i hænderne på borgerne i lokalsamfundene. Landdistrikterne kunne via borgerforeninger søge om at få del i de 1,4 millioner, byrådet havde afsat til borgerbudgettering, og interessen var stor fra starten.

Derfor fortsætter Haderslev Kommune med borgerbudgettering i 2018, hvor landdistrikterne kan søge i en pulje på 1,4 mio. kroner til borgerbudgettering. Samtidig er det afsat 1 mio. kroner årligt til udvikling af centerbyerne Vojens og Gram, som udmøntes i såkaldte §17 stk. 4 udvalg.

- Vi har set nogle projekter i lokalsamfundene, vi som kommune hverken ville kunne udføre eller drive i det omfang, borgerne i lokalsamfundene gør. De får ganske enkelt mere ud af pengene, fordi de brænder for deres lokalområde og lægger en masse engagement oveni, når vi tilbyder, at de selv kan bestemme, hvad pengene skal bruges til, siger Allan Emiliussen, der er medlem af Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget i Haderslev Kommune.

500.000 kroner til hver by

Samme oplevelse har Odsherred Kommune, der med Millionpuljen har givet tre lokalsamfund hver 500.000 kroner at råde over på betingelse af, de blev brugt til forskønnelse og fællesskab.

- Vi har positive erfaringer med at lade lokalsamfundene råde over både større og mindre beløb. Der er ingen tvivl om, at det styrker lokalområdets identitet og fællesskabsfølelse, siger borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov, og fortsætter:

- Men jo større beløb et lokalsamfund får, des større er risikoen også for, at der kan opstå splid. Det skal man holde sig for øje. Hanne Tanvig, seniorrådgiver ved IGN, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at borgerbudgettering virker.

- Borgerbudgettering er et godt skridt på vejen mod at lokalsamfundene tager større ansvar og indflydelse mod egen udvikling. Økonomisk involvering gør, at man bliver mere og seriøst forpligtet i lokalsamfundene, så langsigtede tiltag lykkes. Problemet med ’almindelige’ projekter kan være, at de har en for kort tidshorisont, siger Hanne Tanvig.

Hør meget mere om kommunernes erfaringer og seneste forskning på området, når debatten løber af stablen i Landdistrikternes telt fredag den 15. juni klokken 13.30-14.30.

Pressemeddelelse, Landistrikternes Fællesråd.

mandag 11 jun 2018 - Karsten Madsen