Hyggelig Halloween i byen
Efterårsbyen er pyntet flot af frivillige – tag familien med ud og mærk stemningen
EFTERÅRSSTEMNING I BYEN
I går var pyntepigerne og deres familier igen på spil. Trods regn og blæst fik de pyntet byen op til Halloween, så vi alle kan nyde den hyggelige – og lidt uhyggelige – stemning, når vi går eller kører gennem byen. Sikke et flot stykke arbejde, de har gjort!
Et kæmpe TAK til de skønne ildsjæle, der flere gange om året bruger deres tid og kræfter på at skabe hygge og god stemning i byen – I er guld værd!
Snart går mange på efterårsferie, så tag familien i hånden, gå en tur ned gennem byen og nyd den flotte pynt – og nyd, at vi, trods at vi er en lille by, har et så skønt handelsliv med gode, lokale butikker!
Et ekstra tak til Superbrugsen Nørre Nebel, der sørgede for lækre sandwiches og varm kaffe til pynteholdet – det var tiltrængt i det vejr!
Når vi løfter i flok, bliver vores by endnu hyggeligere at bo i – og det er netop dét, der gør vores fællesskab så stærkt!
Skulle du møde noget pynt på afveje eller et græskar, der har set bedre dage, så er det helt tilladt at give en hånd med og få det sat på plads eller smidt ud. Tak for hjælpen!


