Tak til sæsonens havefrivillige
Haveholdet fejrede afslutningen på sæsonen med hygge, frokost og fællesskab
Frivillige havefolk – tusind tak!
Vores skønne frivillige havefolk har gjort en kæmpe indsats gennem hele sæsonen. De siger mange tak for de ting, de i løbet af sæsonen er blevet forkælet med: kaffe, brød, chokolade og andet godt.
De har passet, plejet og forskønnet vores blomsterkummer – og nu er sæsonen rundet smukt af med en dejlig frokost sponsoreret af Bjælkestuen.
Der er blevet hygget, grinet og spist godt – og nu er de mere end klar til en ny sæson i foråret.
Tusind tak for jeres engagement, energi og gode humør – I gør en kæmpe forskel!
Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele!





