Graviditetstræning i vand for alle
Blid og styrkende træning i varmt vand for dig, der venter barn
Graviditetstræning i vand i Form & Fritid
Er du gravid og har lyst til skånsom, effektiv og tryg træning i vand? Vandet giver dig frihed til at bevæge dig let, lindrer ømhed og styrker kroppen på en behagelig måde.
- 25 min. i det store bassin: Vi arbejder med de store muskelgrupper i hele kroppen og bruger redskaber som slanger og håndvægte.
- 20 min. i det 34 grader varme bassin: Her er der fokus på blide bevægelser, udstrækning, massagebolde, floating samt afslapning i boblezonen, massagedyserne og ved vandkanonen.
Du er i trygge hænder: Træningen varetages af fysioterapeut Betina og jordemoder Marijke, som guider dig sikkert gennem hele timen. Træningen er tilpasset, så alle kan være med – uanset træningsniveau.
Gør noget godt for dig selv og mød andre kommende mødre i rolige rammer.
- Hver torsdag kl. 17.15–18.00
- Tilmelding via holdbasis-medlemskab eller 10-turs kort
- Læs mere og tilmeld dig her

