Røde Kors
Ny forretning i Nørre Nebel
Der var kø udenfor ved den nye Røde Kors butik, inden døren blev åbnet kl 10
Foto: Præsident for Røde Kors Sven Bak-Jensen klipper snoren
Der var rigtig mange mennesker da Præsident for Røde Kors Sven Bak-Jensen klippede den røde snor som symbol på at det er lykkedes at åbne en butik mere i Nørre Nebel. Det er et kæmpe arbejde de har lavet og det skal vi være taknemlige over, da overskuddet af den handel går til mennesker der virkelig har brug for det.
Foto: Mange var mødt op til åbningen
Foto: 3 glade piger før åbningen Marianne, Jette og Birte
Marianne der startede i år som frivillig da hun gik på efterløn fra militæret i Oksbøl har stor fornøjelse med arbejdet i Røde Kors, vi har ca. lavet 6000 prismærkninger og det har været et stort stykke arbejde men rigtig sjovt at være en del af det frivillige arbejde og det bedste er at alt går til et rigtig godt formål siger Marianne der tilføjer at de nu er 26 der hjælper til men vi kan altid bruge nogle flere så folk skal bare henvende sig hvis de har lyst til at blive en del af os.
Foto Marianne er ved at ekspedere de første kunder
Der blev serveret kaffe og kage i dagens anledning til de mange mennesker der var mødt op for at kikke nærmere på forretningen.