Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderShoppingÅbningstiderGavekortTopbutikkerNNHH ForretningerFagregisterKontakt Håndværk & HandelAktiviteterBegivenhederTurist & SeværdighederSport & MotionKultur & MusikFritid & HobbyLokalhistorisk ArkivForeningerSamfundVelkomstambassadørBosætningInstitutionerOm Nr. Nebelborgerforeningen nr nebelBlåbjerg UdviklingsrådNørre Nebel Håndværk og HandelSamarbejdspartnereKontaktGavekort
Nr. Nebel
Foto:

Storsejr og spænding på Newl Road

To kampe på én dag gav seks point – og en lidt mærkelig fornemmelse i omklædningsrummet

Spænding til det sidste på Newl Road Arena

I lørdags spillede vi de omtalte otte minutter fra en tidligere kamp mod Aadum. Vi fik scoret til 3-1 på mål af Rasmus Søndergaard-Nielsen, vandt kampen og sikrede os dermed dagens første tre point.

Herefter spillede vi 90 minutters fodbold, hvor der også skulle point på kontoen.

Kampen forblev spændende helt til det sidste dommerfløjt. Søren Thelmark Nielsen havde spurgt, hvor meget vi skulle føre, før han måtte spille angriber – svaret lød: 15-0.

Vi kom foran 1-0, 2-0 og efter 19 minutter 3-0. Det gik egentlig ganske godt med at få bolden i nettet.

Aadum fik et direkte rødt kort på en tackling, der kom lige lovlig sent, og senere et dobbelt gult for en kommentar til dommeren i forbindelse med en manglende offside-kendelse.

Mod slutningen af kampen begyndte det mere og mere at ligne, at Søren Kvong skulle op i front, og med tre minutter tilbage – efter scoringen til 15-0 – blev det en realitet. Søren brugte dog ikke mere end de tre minutter på at sparke bolden ud i træerne, så dommeren kunne fløjte kampen af.

Vi gik i omklædningen med en lidt mærkelig fornemmelse. Seks point på én dag, men vi følte ikke rigtigt, at vi havde spillet hverken en hel eller en halv kamp.

Dagens målscorere:
  • Sander Bloch Clausen (4)
  • Oskar Schweigler (3)
  • Tobias Overgaard Mathiesen (3)
  • Lasse Søndergaard-Nielsen (2)
  • Rasmus Søndergaard (1 i hver kamp)
  • Mavlonbek Rahimov (1)
  • Jonathan Peter Lyhne Christensen (1)

Dagens spiller med en stor kamp blev – med hele nul redninger – vores målmand Jonas Hansen, der fik 10 velfortjente stemmer.

S4 spiller igen lørdag den 24. maj mod Blåbjerg i Outrup.

Vi ses!

Husk: Bold skal ses live.

Tirsdag 20 May 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 67 gange